CKU inviterer til global lancering af to læringssites

Velkommen til global lancering af to læringssites d. 2. november 2021 kl. 10-12!

CKU har udviklet to spændende læringssites om Anti-korruption og Preventing Sexual Harassment and Exploitation i samarbejde med FABO. Derfor inviterer CKU til en spændende Lancering af de to kurser d. 2. november. Læringsmodulerne vil blive obligatoriske for nye bevillingsmodtagere fra ansøgningsrunden i oktober 2021.

I CKU mener vi, at vi både har en moralsk og en formel forpligtelse til at bekæmpe korruption, men først og fremmest er korruption med til at skabe øget fattigdom og ulighed, og derfor har CKU længe haft et ønske om at udvikle et online læringssite om forebyggelse af korruption. Til lanceringen, vil Natascha Linn Felix fortælle os om, hvorfor forebyggelse af korruption er så vigtigt. Hun har været med til at udvikle og lancere det første e-læringsværktøj for anti-korruption i sin tid som rådgiver for både læring og anti-korruption i Folkekirkens Nødhjælp og har i mange år også været formand for Transparency International Denmark.

NGO’er og udviklingsarbejdere er ofte i en privilegeret position i forhold til de fattige og marginaliserede mennesker, der arbejdes med. Derfor har udviklingsarbejdere et særligt ansvar i forhold til, at projekters målgrupper ikke udsættes for overgreb, udnyttelse eller chikane. CKU har derfor i samarbejde med det danske civilsamfund udviklet læringssitet PSHEA. Til lanceringen vil vi få besøg af Sara Katrine Brandt, som er politisk rådgiver fra Global Fokus. Sara har spillet en afgørende og kapacitetsopbyggende rolle ifbm. implementeringen af PSHEA klausulen blandt danske civilsamfundsorganisationer. Sara vil fortælle om, hvorfor arbejdet med PSHEA er så vigtigt, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis man ikke har øje for PSHEA i sin organisation.

Lanceringen foregår via zoom på dette link: https://us06web.zoom.us/j/85086531890

Læs mere om lanceringen her.