14. september inviterer CKU til klimakonference for at sætte fokus på, hvordan religiøse aktører spiller en særlig rolle i klimakampen. I den anledning har vi bedt forskellige stemmer om deres tanker om, hvad kirke og klima har med hinanden at gøre. Første stemme i rækken er Marcus Taulborg, som er dansk ungdomsdelegat for klima og miljø ved FN.
Hvorfor giver det mening at tale om kirker og klima i samme sætning?
Sammenkoblingen af “kirker” og “klima” i ét åndedrag bærer en dyb personlig betydning for mig. Det er som at forene to kraftfulde elementer, der både berører sjælen og jorden. Når jeg tænker på klimaforandringerne, og hvordan de trænger ind i de mest sårbare samfund, ser jeg kirkerne som muligheden for at bringe en dybere forståelse til bordet. Bibelens budskab om omsorg for skabelsen og alle dens væsener rammer en harmonisk akkord med bæredygtighed. Denne alliance skaber en vej, hvor tro og praksis smelter sammen. Kirker og klima, når de bliver en sammenhængende tale, formidler et budskab om håb og handling, en kalden til at forvandle vores verdensbillede og træde ind i en fremtid, hvor åndelige værdier og planetens velbefindende går hånd i hånd.
Hvad er kirkerne allerede gode til, når det kommer til klima globalt?
Det glæder mig oprigtigt at iagttage, hvordan kirker har taget det vigtige skridt i retning af at engagere sig i organiseringen af klimarelaterede begivenheder, konferencer og seminarer. Denne dedikation skaber en frugtbar jordbund for dialog, hvor mennesker samles for at udforske og reagere på klimaudfordringerne. Kirker, med deres netværk og ressourcer, bærer en bemærkelsesværdig evne til at nå ud til et mangfoldigt publikum og skabe et forum for forståelse og udveksling omkring klimaets vigtige spørgsmål.
Det mest inspirerende er kirkenes evne til at opfordre til handling uden at træde ind i det partipolitiske spil. Denne rolle som uformel fortaler for klimatiltag, uden at det bøjes af politiske nuancer, er en skinnende illustration af kirkens engagement i bæredygtighed. På denne måde opretholder kirkerne deres position som en fællesnævner for folk i alle samfundslag, en åben plads for deling af viden og ideer, og vigtigst af alt, et omdrejningspunkt for positive skridt mod en mere ansvarsbevidst fremtid.
Hvad kunne kirkerne globalt efter din mening blive meget bedre til?
Der er stadig områder, hvor kirker globalt kunne forbedre deres indsats med hensyn til klima. En afgørende faktor ville være at inkorporere klimaforandringer mere fuldt ud i teologien. Derudover kunne kirker øge deres praktiske handlinger ved at reducere deres egne biodiversitet- klima- og miljøaftryk, for eksempel ved at implementere energieffektive løsninger og bæredygtige praksisser i deres bygninger og aktiviteter.
Desuden kunne kirker styrke deres sociale engagement ved at udvide deres støtte til sårbare og marginaliserede samfund, der rammes hårdest af klima- og miljøforandringer. Dette kunne gøres gennem konkrete projekter og partnerskaber, der adresserer de grundlæggende udfordringer, disse samfund står overfor.
I sidste ende kunne kirker globalt blive meget bedre til at forvandle deres engagement i klima til konkrete handlinger, der afspejler deres kald som forvaltere af jorden og omsorgsfulde medborgere i den globale sammenhæng.
Hvorfor er du personligt optaget af denne dagsorden?
Min personlige interesse i denne dagsorden stammer fra mine oplevelser med at vidne klimaforandringerne i virkeligheden. Mine rejser til steder som Etiopien og Nigeria har givet mig et indblik i de virkelige konsekvenser af klima-, biodiversitets- og miljøforandringer for sårbare lokalsamfund. Disse oplevelser har styrket mit ønske om at gøre en positiv forskel. Samtidig farver min egen ungdomstid, hvor fremtiden for de børn jeg ønsker at få, væves sammen med skyggen af konflikter og trusler, som klimakriserne er en katalysator for. Som en person, der også identificerer mig med kirken, ser jeg et naturligt sammenfald mellem mine oplevelser og kirkens potentiale for at handle. Jeg tror på, at kirken, som et moralsk kompas, kan tage lederskab i at skabe bevidsthed, mobilisere ressourcer og forme holdninger i retning af en mere bæredygtig og inkluderende fremtid.
