EV Skills Denmark India
- Projektnummer GLOBUS 2024-64
- Bevillingshaver Mentor to Impact
- Land India
Projektet bygger på en konkret efterspørgsel og behov fra en indisk samarbejdspartner, NI-MSME, som efterspørger viden om og kompetencer til elektrificering af bilparken i Indien, herunder reparation og vedligeholdelse af elbiler. Gennem udvekslingsophold i begge lande får de danske elever indsigt i, hvordan deres viden og faglighed kan bidrage til den grønne omstilling globalt, herunder de særlige problemstillinger, som gælder for det globale syd, mens de indiske deltagere opnår praktiske færdigheder, der er efterspurgt i deres hjemland. Projektet strækker sig over halvandet år og søger at skabe varige partnerskaber og en bredere forståelse for, hvordan fælles teknologier kan fremme bæredygtighed på tværs af kulturer. Projektet vil, udover de elever, der er direkte involveret i udvekslingen, skabe en bred inddragelse, blandt andet ved inddragelse på tværs af Mobilitetskonsortiet i et "We Move"-netværk, Ungdommens Folkemøde og Folkemødet Bornholm.
Info
Periode 01/01/2025 – 30/09/2026
Bevilling 1.178.373,00
Projektkategori Større projekter
Verdensmål
- Goal 4: Education
- Goal 9: Infrastructure, industrialization
- Goal 12: Sustainable consumption and production
- Goal 17: Partnerships