Sådan lød en af konklusionerne, da repræsentanter fra mere end 25 kirkelige organisationer i sidste uge var sammen om at debattere kirkernes rolle i klimakampen. Her deltog en biskopper side om side med en række forskere og talspersoner fra organisationer i både Syd og Nord for sammen at blive klogere på, hvordan kirker og kirkelige organisationer kan spille en positiv rolle i klimakampen.
”What happens in Vegas, stays in Vegas,” siger man. Men når det kommer til klimaforandringer, gælder det ikke, at det der sker i Danmark, USA og Kina bliver der. Tværtimod er der en helt tydelig tendens til, at de lande, der oplever konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer, langt fra selv er blandt de største klimasyndere. Sådan lød ordene, da Phyllis Byrd fra Organization of African Instituted Churches, gennem en zoomforbindelse fra Kenya talte til de mere end 60 fysisk fremmødte ved det fælles seminar mellem medlemsorganisationer for Dansk Missionsråd og Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.
Overskriften for seminaret lød ’Kan kirkerne redde klimaet?’, og selvom spørgsmålet forblev ubesvaret kom der alligevel en række væsentlige pointer til bords, om hvad kirkerne faktisk kan gøre – og flere steder – allerede gør for at melde sig aktivt ind i klimakampen.
Ernst Jürgensen fra Danmission præsenterede et projekt om et bredt funderet samarbejde rettet mod ulovlig skovhugst i Cambodia, Catrine Schroff, der som konsulent har evalueret en del af CKU’s projekter i Østafrika, berettede om begrebet ’cooking theology’, hvor kirker i regionen aktivt melder sig på banen i arbejdet for bedre indeklima til gavn for de kvinder, som ofte udsættes for skadelig røg fra madlavning. Og biskop Thomas fra Egypten præsenterede tankerne bag projektet Anafora, hvor præster, munke, nonner, skolelærere og andre lokale nøglepersoner oplæres i bæredygtigt liv og landbrug, så de kan give den viden videre i deres netværk. Samtidig investeres i spare-lånegrupper, hvor fattige kan låne penge til investering i udstyr, såsæd og lignende, så de kan forsørge sig selv. Bredt var der enighed om at hvad angår klimadebatten er tiden inde til at bevæge sig væk fra at stille spørgsmålet ’why?’ til i stedet at spørge ’how?’.
En af de pointer, der gik igen var pointen om, at klimaforandringer kan være svære at få hold på, fordi vi i Danmark ikke selv oplever konsekvenserne, og at danskerne derfor kan være svære at få op af stolene. Men netop her, kan vi som kirker og kirkelige organisationer gøre en forskel, pointerede flere både fra salen og fra scenen.
”Os, der har været ude at opleve, hvordan klimaforandringer rammer verdens fattigste, vi kan fortælle om det herhjemme. På den måde kan vi være med til at skabe forbindelse mellem klimadebatten i Danmark og de voldsomme konsekvenser klimaændringerne faktisk har ude i Verden. Det handler både om at bruge vores profetiske stemme, men det handler også om at opfatte os selv som medskabere på Guds Skaberværk,” argumenterede biskop Henrik Stubkjær.
Og det er måske netop den afgørende forbindelse, der er nødvendig for at vi som danske kirker og kirkelige organisationer finder vores ben at stå på i klimadebatten, fortæller Peter Blum Samuelsen, sekretariatschef i CKU.
”Klima er jo afgørende en relevant problemstilling at forholde sig til, når man som os arbejder med globale samarbejder mellem Nord og Syd. Og netop her er jo et eksempel på, at man i Syd faktisk er på forkant med denne dagsorden. Vi har set gode eksempler på klimatilpasning som konsekvens af klimaforandringerne i flere år. Det vil vi fortsat arbejde for sammen med vores medlemmer og partnere. Men nu er tiden inde til, at vi som Nordorganisationer må forholde os til, hvordan vi kan hjælpe vores Sydpartnere med at gøre noget ved problemerne herhjemme, så ansvaret for at finde løsninger ikke placeres i Syd. Det er et oplagt sted, hvor kirker og kirkelige organisationers årelange samarbejder virkelig kan bringes i spil,” siger han.
“At tage vare på skaberværket er en helt naturlig del af vores dna som kirkelige organisationer. Under ansvar til vores partnere vil vi arbejde for ændret adfærd herhjemme og tale for mere ambitiøse klimamål og tydeligere handling. Vi har for længe negligeret vores ansvar for at passe på vores klode. Det ansvar vil vi nu forsøge at tage på os,” slutter Peter Blum Samuelsen.
