I den vestlige del af Tanzania er det ofte børn af de unge ugifte mødre, der ender på gaden. Disse børn har Fremtid og Håb med støtte fra CKU forsøgt at hjælpe ved at give deres mødre et kursus, der kan hjælpe familierne til et liv med et mere stabilt livsgrundlag. Marieke Brinck fra Fremtid og Håb har sendt dette rejsebrev fra Sumbawanga.
Fremtid og Håb er en lille dansk organisation, der støtter de to børnehjem, Bethania Homes, i Sumbawanga i det vestlige Tanzania. Bethania Homes forsøger også at hjælpe på andre måder end på børnehjemmene. Med midler fra CKU startede vi i foråret et projekt, der går ud på at hjælpe unge ugifte mødre i området med at skabe et bedre udgangspunkt for resten af deres liv. Vi kalder projektet UYME – Unmarried Young Mothers Empowerment.
Min mand og jeg er så heldige at have fået tre måneders orlov fra vores jobs i Danmark for at arbejde som voluntører på Bethania Homes. Vi har dermed haft mulighed for at følge UYME-projektet på nært hold. Næsten dagligt går jeg forbi de unge sy- og frisørpiger her i Sumbawanga, som har været involveret i projektet. Pigerne arbejder koncentreret, de samarbejder og er tydeligvis glade for deres nye fællesskab. Det er en stor gave for mig at se projektet ”leve” og gøre den forskel, som vi håbede på.
Projektet foregår i fem forskellige distrikter i Rukwa-regionen og har, som alt andet i dette område, haft sine startvanskeligheder; det har været svært at finde et sikkert sted, hvor symaskinerne kan opbevares og det har heller ikke været let at fastholde de unge piger i projektet, så fremmødet er svingende. Umiddelbart kan dette virke sløset og useriøst, men efter syv uger her har jeg en helt anden indsigt, der gør det lettere at forstå, hvad det handler om – og ind imellem hjælpe de lokale med at finde på løsninger. I den ene landsby, Matai, har der for eksempel været mangel på vand i de sidste par måneder. Derfor må nogle af pigerne i projektet med deres små børn på ryggen hver morgen gå i op til to timer hver vej for at hente vand. En anden udfordring er, at disse piger er så fattige, at de er nødt til også at bruge en del tid på at skaffe mad til sig selv og deres børn. Løsningen i Matai blev, at pigerne kan vælge enten at komme på kurset om morgenen eller om eftermiddagen, og at onsdag er en frivillig dag, hvor de kommer, hvis de har mulighed for det.
Projektet er på trods af udfordringer kommet i gang, og lige nu er godt 100 piger i gang med at lære nyt. Pigerne har valgt mellem kurser, der kan give dem et arbejde som selvstændige skræddere, frisører eller produktion og salg af sæber/olier. Langt de fleste af de unge piger har valgt at lære at sy. Inden kursets start blev alle piger undervist i fire dage. På dette seminar lærte de blandt andet om kvinders og børns rettigheder, forebyggelse af graviditet og sygdomme knyttet hertil, børneopdragelse og sundhed, herunder alkohols betydning for fostre og for livet generelt.
Undervisningen har allerede haft stor betydning for mange af pigerne. Helena, der bor med sin far og hendes 2-årige søn, fortalte blandt andet: ”Det vigtigste, jeg har lært på seminaret er, hvordan jeg passer bedre på mig selv og mit barn”. Hun afrundede vores snak med at sige: ”Det bedste er, at denne viden er der ingen, der kan tage fra mig. Jeg kan bruge det resten af mit liv.”
På seminaret lærte pigerne også om det vigtige i at stå sammen og hjælpe hinanden, herunder også en forpligtelse på at videreformidle denne viden til andre unge piger omkring dem. I min snak med pigerne er det tydeligt, at disse pointer har gjort indtryk. De hjælper hinanden i hverdagen både med mad, støtte og pasning af hinandens børn, og én pige fortalte stolt, hvordan hun med den nye viden rådgav andre piger i landsbyen, især viden om forebyggelse af graviditet samt børns behov og hygiejne.
Èn af pigerne her fra Sumbawanga, som næsten hver dag har sine to børn på hhv. 0 år og 2 år med på kurset, fortæller: ”Jeg er meget taknemmelig for at være med i dette projekt. Dette er min drøm. At lære at sy og dermed have fået mulighed for at passe på mine børn og klare mig uden en mand”.
I landsbyen Laela snakkede jeg også med Maria på 16 år, mor til to børn på hhv. 1 år og 3 år. Maria bor med sin mor i et lille hus, hvor de sover på sivmåtter og lever af at sælge små tomater. Hun er ligesom de andre piger i projektet meget taknemmelig for at have fået mulighed for at lære at sy. Hun drømmer om, at hun en dag kan have tjent så mange penge på at sy tøj til andre, at hun kan købe sin egen symaskine.
Det er tanken, at disse piger, når syundervisningen er færdig engang i foråret 2024, kan låne projektets symaskiner i en periode. I mindre grupper skal pigerne spare penge sammen, så de for eksempel et halvt år senere sammen kan købe gruppens første maskine. Når de har sparret sammen til den tredje maskine, og de alle tre har én symaskine, vil målet og Marias første drøm være nået. Jeg håber meget, at det vil lykkes for dem.
TAK til CKU for at gøre det muligt at hjælpe disse unge fattige mødre. Vi håber, at vi i fremtiden kan hjælpe endnu flere.
Asante sana, Marieke Brinck
