Opdaterede retningslinjer for Refusion af Skolepenge

CKU administrerer en refusionsordning for refusion af skolepenge for børn af udsendte medarbejdere. I forbindelse med overgangen til en ny elektronisk ansøgningsportal, har vi valgt at opdatere retningslinjerne. De væsentligste ændringer er dels en tydeliggørelse af, hvilke typer udgifter, der kan refunderes, dels en opdatering af beløbsgrænser.

Der kræves ikke medlemskab af CKU for at kunne søge om midler. Midlerne kan søges til dækning af skolegang for børn af udsendte fra private organisationer i Danmark, som udfører opgaver i udviklingslande, der er af udviklingsmæssig eller humanitær karakter, og som ikke på anden vis er finansieret af udviklingsmidler.

For skoleåret 2024-2025 er der afsat 1 mio. kr. til refusion af skolepenge.

Der er ansøgningsfrist d. 1. juni 2024 kl. 23.59 og ansøgningsportalen er nu åben for ansøgninger. Der skal udfyldes en ansøgning pr. udsendt familie.

Læs retningslinierne for refusion af skolepenge her.

Gå til ansøgningsportalen via dette link.