Religion skaber konflikter – men kan det også skabe fred? Det var det spørgsmål, der blev rejst, da Kontaktforum for tros- og religionsfrihed inviterede til møde i Eigtveds Pakhus sidste måned. Her fortalte Lotte Machon, udviklingspolitisk direktør i Udenrigsministeriet om hvordan arbejdet for tros- og religionsfrihed er en essentiel komponent i Danmarks arbejde for menneskerettigheder og fredsopbygning, mens Karen Grønlund Rogne, Danmarks særlig repræsentant for religions- og trosfrihed, understregede, at tros- og religionsfrihed ikke kun handler om juridiske rettigheder, men også om at skabe accept, forståelse og kultur for tros- og religionsfrihed gennem opbygning af tillid på tværs af tro, overbevisning og religiøse skel.
Også den panafrikanske organisation Programme for Christian-Muslim Relations in Africa (PROCMURA) var repræsenteret ved mødet ved mødet. Rev. Dr. Johnson Mbillah fra PROCMURA delte konkrete erfaringer fra arbejdet med kristne og muslimske aktører i konfliktområder. Han fremhævede, hvordan PROCMURA arbejder med at reducere spændinger mellem religiøse grupper og skabe rammer for dialog og forsoning. Mbillah understregede den “komplekse karakter”, tros- og religionsfrihed har i Afrika, hvor religion ofte politiseres og politik gøres til et spørgsmål om religion. Samtidig understregede han, at religiøse aktører kan være en del af problemet, men af samme grund er centrale at inddrage når der skal findes en løsning.
Men hvordan ser kombinationen af fredsskabelse og tros- og religionsfrihed ud i praksis? Det har vi spurgt Hanna Meilandt fra Mission Afrika om, som også var til stede ved mødet i Eigtveds Pakhus. Mission Afrika er en af de danske organisationer, som arbejder sammen med PROCMURA om netop tros- og religionsfrihed og fredsskabende projekter.
Mission Afrika arbejder i Vestafrika i lande som Mali, Den Centralafrikanske Republik, Cameroun og Nigeria, steder som alle er præget af konflikter på forskellige måder.
”Det er vores erfaring, at det ikke nødvendigvis er religion, der starter konflikterne, men at der ofte ender med at være religiøse elementer i konflikten. Konflikter handler ofte om ressourcer som udgangspunkt, men kommer ofte til at handle om etniske grupperinger, fordi forskellige etniske grupper fx kan have forskellige holdninger til, hvad jorden skal bruges til, og de etniske grupperinger har ofte tilknytning til religiøse grupperinger. Så selvom religion ikke nødvendigvis starter konflikterne, så ender det med at blive en markør. Derfor er vores erfaring, at religion spiller en rolle i konflikterne og derfor også skal spille en rolle i vores arbejde med at skabe fredelig sameksistens, altså at folk kan leve fredeligt side om side,” fortæller Hanna Meilandt.
Det er Mission Afrikas oplevelse, at det er en fordel, at de og deres partnere selv har et religiøst ståsted og på den måde har en respekt for og en forståelse for, at religion betyder noget. Det giver fx også et indblik i, , at der internt i forskellige religiøse grupper, kan være spørgsmål, man ser forskelligt på. Altså at man sagtens kan være kristen eller muslim, men samtidig ikke være enig i det, som andre kristne eller muslimer står for, fortæller hun.
”Vi arbejder primært med kirker og menigheder, som er minoriteter i de områder, hvor de er til stede, dvs. kirker som er til stede i områder, hvor der er en overvægt af muslimer. Så det er vigtigt for dem at finde ud af hvordan de kan arbejde som kirker i muslimske områder, siger Hanna Meilandt.
Der kommer Mission Afrikas samarbejde med PROCMURA i spil. PROCMURA arbejder målrettet for at forbedre relationer mellem muslimer og kristne, og deres tilgang tilsiger, at det kræver, at kristne ledere forstår islam og hvordan islam ser ud i den konkrete kontekst.
”Og det er jo også en af de ting, der er vigtig for at kunne arbejde med fred, men også for helt grundlæggende at kunne samarbejde: at man forstår hinandens ståsted og ikke antager at vide noget, man faktisk ikke ved, dvs. at man møder hinanden med nysgerrighed og er klædt på til at kunne tale med nogen, som kommer fra en anden religiøs baggrund end ens egen,” siger hun.
Et konkret eksempel fra på dette arbejde kommer fra et projekt i det nordlige Cameroun, hvor Mission Afrika arbejder sammen med deres partnere om anti-radikalisering og fredsskabelse baseret på trosfrihed. Her er religiøse ledere på lokale niveauer gået sammen og har fået træning i hvordan de kan samarbejde om at løse konflikter i fællesskab.
”Vi kan se, at det, at de lærer hinanden at kende og får en fælles platform at arbejde ud fra, har betydet, at de fx er begyndt at spise sammen, hvilket er en ny ting i mange af områderne og et tydeligt eksempel på, at de respekterer hinanden på tværs. Og det har også ledt til, at muslimer i det nordlige Cameroun var dem, der holdt vagt uden for kirkerne under julegudstjenester forrige år. Det var muslimerne, der sørgede for, det kunne lade sig gøre for de kristne at samles i julen.”
