Sociale medier begrænser hadtale og intolerance i Sri Lanka

Sri Lanka har en kompleks befolkningssammensætning, hvor befolkningens ca. 22 mio. mennesker bekender sig til buddhisme, hinduisme, islam og kristendom. Landet har siden borgerkrigens afslutning i 2009, været præget af religiøse spændinger, der er en skarp etnisk og religiøs opdeling af samfundet og stigning i vold og diskrimination rettet mod religiøse mindretal, herunder muslimer og kristne. I lyset af dette har forskellige organisationer i Sri Lanka vendt sig mod sociale medier som et redskab til at fremme tros- og religionsfrihed og til at bekæmpe den stigende intolerance i samfundet.


Fordi over 40 procent af Sri Lankas befolkning er under 35 år, er det naturligt en befolkning, der er meget online, fortæller Mike Gabriel fra National Christian Evangelical Alliance of Sri Lanka (NCEASL). Derfor er sociale medier en ideel måde at nå ud til de yngre generationer, som ofte er mere åbne for at udfordre etablerede normer og fordomme. Derfor har flere organisationer sat fokus på at engagere unge mennesker i kampen for tros-og religionsfrihed via online-kampagner og initiativer. NCEASL’s projekt blev iværksat efter en stigende tendens til hadtale, opfordring til hadforbrydelser ol. i kølvandet på et terrorangreb på flere kirker i Sri Lanka i påsken 2019.

Et centralt element i denne digitale strategi er uddannelsen af content creators – de personer, der skaber og deler indhold på sociale medier. I samarbejde med lokale organisationer og aktivister trænes disse i at udvikle og gennemføre kampagner, der fremmer tros- og religionsfrihed og bekæmper diskrimination og hadtale. NCEASL har støttet oplæringen af influencers, som arbejder på at skabe indhold, der engagerer både unge og voksne i diskussionen om religiøs tolerance og menneskerettigheder.
Et andet vigtigt initiativ har været dokumentationen af skadeligt indhold, der fremmer intolerance mod religiøse mindretal. Dette kan være hadtale, falske nyheder eller opfordringer til vold mod muslimer, kristne eller andre religiøse grupper. Ved at samle og analysere disse digitale angreb arbejder aktivister på at oplyse om den skadelige virkning af sådan indhold og samtidig opfordre til modstand mod det. Mike Gabriel har påpeget, at selvom sociale medier i sig selv ikke er modstanderen, bliver de ofte “weaponized” – det vil sige, brugt som et redskab til at sprede had og intolerance mod religiøse mindretal.

Men det er ikke kun på de sociale medier, der bliver arbejdet med at fremme forståelsen af religionsfrihed i Sri Lanka. De har nemlig oprettet et virtuelt museum, Museum of Religious Freedom. Dette interaktive online-museum er målrettet børn og unge og har allerede tiltrukket over 12.000 besøgende. Museet formidler Sri Lankas nyere historie med særlig vægt på steder, som fortæller noget om Sri Lankas udfordringer med tros- og religionsfrihed, men også om hvordan Sri Lanka historisk har været et mangfoldigt land. De besøgende bliver opfordret til efterfølgende at reflektere over, hvordan de kan bidrage til et mere tolerant og åbent samfund, både online og offline.

Sociale medier og andre online værktøjer er et kraftfuldt redskab til at fremme en dialog, på tværs af de religiøse skel i Sri Lanka. Ved at uddanne og engagere de yngre generationer, dokumentere skadelig indhold og skabe inkluderende virtuelle rum som museer og kampagner, arbejdes der aktivt på at fremme en kultur af religionsfrihed og respekt for menneskers ret til at tro, hvad de vil, uden frygt for forfølgelse, vold eller diskrimination.