Fredskonference – When Time Comes

Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, Danske Kirkers Råd, Bibelselskabet og Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder i samarbejde med Ukranian Council of Churches and Religious Organizations konference om retfærdig fred, traumehealing og vejen til forsoning i Ukraine.

Konferencen holdes den 26. maj kl. 12-17.    

Her får vi besøg af ti fremtrædende ukrainske kirkeledere og nødhjælpsarbejdere. De er mennesker, der hver dag står i frontlinjen for håb og psykosocial nødhjælp i et krigshærget Ukraine. Som en del af et længere besøg i Danmark deltager de i konferencen When Time Comes, hvor fokus rettes mod kirkens afgørende rolle som yder af humanitær bistand, traumebehandler og en afgørende stemme i vejen til forsoning.   

Under konferencen vil de ukrainske gæster dele deres personlige erfaringer og vidnesbyrd fra krigens brutale virkelighed. Konferencen skaber rum for refleksion og samtale om, hvad retfærdig fred betyder for Ukraine, hvordan de dybe krigstraumer kan bearbejdes, og hvordan vejen mod forsoning ser ud gennem de ukrainske kirkers øjne. 

Du kan tilmelde dig her

Tid og sted:
Mandag d. 26. maj 2025, kl. 13:00-17:00 (frokost fra kl. 12:00)
Ukraine House, Strandgade 27b, København

Konferencen er åben for alle interesserede, men der er et begrænset antal pladser.

Se mere info og det fulde program her.