Brug for øget kendskab til kirkeligt udviklingssamarbejde

En ny undersøgelse fra Danida viser, at flere og flere danskere bakker op om dansk udviklingssamarbejde. Men de bør vide mere om det udviklingssamarbejde, som sker gennem kirkelige netværk, mener CKU. For kirkelige civilsamfundsorganisationer er lokalt forankret herhjemme, og kirken nyder stor tillid blandt lokalbefolkninger i modtagerlande.

Danskerne bakker i stigende grad op om udviklingssamarbejdet. Fra 2019-20 er tallet steget fra 57 til 63 procent. Blandt unge er tallet 64 procent, viser en kendskabsundersøgelse fra Danida.

Men der er stadig meget at ønske. Det er kun 2 ud af 5 danskere, der tror, modtagerne af udviklingssamarbejdet selv gør en aktiv indsats for at udvikle deres eget land.

Brug for at intensivere oplysningsarbejdet

Der er brug for at intensivere oplysningen om især kirkeligt udviklingssamarbejde, mener Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Dette arbejde er nemlig dybt forankret i lokalbefolkninger både herhjemme og ude i den store verden.

CKU har 38 medlemsorganisationer med over 50.000 medlemmer, 35.000 bidragsydere og 20.000 frivillige. De har 120 partnere i 40 lande og 3 mio. lokalt engagerede mennesker.

Kirkeligt hjælpearbejde nytter – også på lang sigt

– Kirkeligt hjælpearbejde er bæredygtigt, fordi de lokale kirkelige aktører har en permanent tilstedeværelse i lokalsamfundet, der ikke er afhængig af udviklingsbistand. Kirkelige aktører kan skabe langsigtede forandringer rodfæstet i lokalbefolkningens værdier, og indsatsen kan spredes og udvides gennem en stærk folkelig forankring og vidt forgrenede kirkelige netværk, som kendetegner civilsamfundet i de fleste udviklingslande, forklarer CKU’s sekretariatschef Peter Blum Samuelsen og tilføjer:

– CKU giver projektstøtte til udviklingssamarbejde i kirkelige netværk, som i gennemsnit bidrager med mere end fire gange vores offentlige finansiering!

Danidas kendskabsundersøgelse er baseret på over 2.000 besvarelser blandt et repræsentativt udvalg af danskere. Undersøgelsen er foretaget af kommunikations- og analysebureauet Advice for Udenrigsministeriet.

Læs og hent kendskabsundersøgelsen her.