Demokratifremmende indsatser, som arbejder for at sikre ordentlige vilkår for civilsamfund verden over, overser ofte vigtigheden af tros- og religionsfrihed. Det fastslår en ny rapport, som CKU præsenterer denne uge.
Af Mette Høyer Eriksen
”Rapporten viser, at retten til tros- og religionsfrihed omfatter nogle afgørende vigtige rettigheder, som ikke er omfattet af de andre frihedsrettigheder, der ofte fokuseres på. Hvis ikke man regner tros- og religionsfrihed ind som en komponent i demokratifremmende indsatser, risikerer man simpelthen at overse væsentligheden af den afgørende ret til, at individer må tro og tænke frit,” siger Brory M. Harboe, som er researcher ved Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.
Sammen med en række eksperter på området står han bag rapporten ”It’s the thought that counts”, som har undersøgt, hvorvidt retten til tros- og religionsfrihed integreres i indsatser, der har til formål at skabe bedre vilkår for civilsamfunds råderum.
”Historisk har man talt om fire fundamentale frihedsrettigheder – ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, oftest omtalt tros- og religionsfrihed. Men rapporten viser en tendens til, at tros- og religionsfrihed udelades eller overses af både udviklingssektoren og diplomatiet,” siger Brory M. Harboe.
‘Tænk før du taler’
Men netop retten til at tro og tænke frit er en afgørende forudsætning for, at vi kan tale om reelle demokratiske samfund. Det mener Filip Buff Pedersen, som er politisk rådgiver ved Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.
”Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed går forud for ytringer, protester, forsamlinger og organiseringer. Når myndigheder og sociale bevægelser lykkes med at lukke ned for retten til tros- og religionsfrihed, er det formålsløst at have forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed,” siger Filip Buff Pedersen.
”Det er en fejlagtig antagelse, at tros- og religionsfriheden beskytter religioner. Tros- og religionsfrihed beskytter menneskers mulighed for at forestille sig en bedre og anderledes verden. Også når den er anderledes end den præsten, imamen eller professoren prædiker,” understreger han.
Rapportens datagrundlag viser, at der i lande som fx Indien er markante krænkelser af tros- og religionsfriheden, mens de tre andre fundamentale rettigheder ikke i samme omfang krænkes her. Hvis man ikke også har fokus på tros- og religionsfrihed, risikerer man altså at overse nogle væsentlige grundlæggende krænkelser af menneskerettigheder, konkluderer rapporten.
Udover vilkårene for tros- og religionsfrihed undersøger rapporten også hvilken rolle religiøse aktører spiller i at sikre civilsamfundets demokratiske spillerum. Her viser et case study af civilsamfundet i Zimbabwe, at religiøse aktører historisk har spillet en afgørende rolle for at forsvare demokratiske rettigheder og således kan stadig i dag observeres tætte forbindelser mellem Zimbabwes civilsamfundsorganisationer og landets forskellige kirker.
Og det er i sig selv en væsentlig pointe, understreger Filip Buff Pedersen:
”I nogle kontekster, ser vi, at det er tros- og religionsfriheden, der først slås ned på, når myndigheder indskrænker civilsamfundets råderum. Her er diskrimination på baggrund af tro og overbevisning et forvarsel for fundamentale demokratiske udfordringer. Omvendt ser vi andre kontekster, hvor religiøse aktører er sidste mulighed for organiseret modstand mod regimet. Hvad end religiøse aktører er de første eller sidste, der mærker effekterne af myndighedernes begrænsning af de individuelle frihedsrettigheder, er det altså afgørende vigtigt, at vi som internationalt samfund forstår religion og formår at samarbejde med religiøse aktører,” siger Filip Buff Pedersen.
Rapporten ‘It’s the thought that counts’ kan hentes i sin fulde længde her.
