Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og sekretariatschef ved CKU Peter Blum Samuelsen besvarer i kronikform en kritisk leder i Kristeligt Dagblad. Følg links til leder og kronik her.
Kristeligt Dagblads udtrykte bekymring for Danmarks nye udviklingsstrategi på lederplads den 25. juni 2021 og mener, at den er for diffus og fokuserer ikke nok på hjælp til forfulgte kristne. Avisen opfordrede derfor til at ”straffe stigmatisering med nul bistand”, dvs. stoppe udviklingsbistanden til regeringer, der undertrykker og forfølger minoriteter.
Den kritiske leder fik kort efter et afklarende svar fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og sekretariatschef i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) Peter Blum Samuelsen i en fælles kronik den 13. juli 2021:
”For første gang tildeles retten til tros- og religionsfrihed – altså retten til selv at vælge tro og religion både til og fra – et tydeligt fokus i en udviklingsstrategi, ligesom det understreges, at den er en integreret del af Danmarks arbejde for demokrati og det civile råderum. Og så anerkendes de trosbaserede aktører for deres særlige bidrag i kampen mod fattigdom og for menneskerettigheder.”
Strategien er således ganske konkret og bør derfor prioriteres økonomisk – også arbejdet for tros- og religionsfrihed, mener kronikørerne.
Ikke bange for at tale de kristnes sag
Men er de kristne overset, som lederskribent Jeppe Duvaa indikerer? Han skriver, at det er ”underligt, at klodens formentlig mest forfulgte gruppe, kristne, ikke får en særlig hjælpende hånd fra strategien.”
Hertil svarer de to kronikører:
”Når vi arbejder for at fremme retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, er det således også et arbejde for forfulgte kristne. Hverken regeringen eller CKU er bange for at tale de kristnes sag.”
I Danmark er det ikke længere tabu at tale om forfølgelse af kristne, konstaterer de. Men det er vigtigt at hjælpe alle forfulgte minoriteter, en hjælp som også forfulgte kristne får gavn af. Og de to kronikører konstaterer af erfaring:
”Mange steder kan man også kun hjælpe de kristne mindretal, hvis man hjælper alle mindretal.”
Stop for bistand kan ramme de svageste
Hvordan gør man så det? Kristeligt Dagblad foreslår at stoppe udviklingsbistanden til lande, der forfølger minoriteter – altså pisk frem for gulerod:
”…hvis man i et relevant udvalg i Folketinget ikke vurderer, at der ydes en tilstrækkeligt helhjertet indsats fra et modtagerlands side mod hetz mod kristne og eksempelvis lgbti-personer, bør konsekvensen være, at kassen smækkes i.”
Hertil lyder svaret i kronikken: ”Det kræver altid meget nøje overvejelse at stoppe bistanden til et land, fordi regeringen opfører sig meget uretfærdigt. Og vi skal undgå, at det er de svageste og marginaliserede, der rammes.”
Vil fremme religionsfrihed sammen med bistandsindsatser
I stedet for straf og stop af bistand er der andre instrumenter at spille på, skriver Flemming Møller Mortensen og Peter Blum Samuelsen:
”Regeringen, sammen med CKU og andre partnere, er allerede i gang med at se på, hvordan vi fremover bedst får fremmet denne rettighed (religionsfriheden – red.) som en del af relevante bilaterale, regionale og multilaterale bistandsindsatser i samarbejde med regeringer, internationale organisationer og civilsamfundet.”
Pejlemærket for indsatsen er, at det ikke er guder, der skal beskyttes, men mennesker. Religionsfrihed er derfor ikke værdineutral, som påstået i Kristeligt Dagblad leder. Men netop værdibåret som den ”næsten glemte menneskerettighed om tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed”.
Læs Kristeligt Dagblads leder her.
Læs udviklingsministerens og CKU’s kronik her.
