EU’s nye særlige udsending for tros- og religionsfrihed, Christos Stylianides, gæstede fredag Institut for Menneskerettigheder i København. Her mødtes han med repræsentanter for 10 tros- og livssynsbaserede organisationer og bad om deres input til, hvordan EU kan styrke arbejdet for tros- og religionsfrihed uden for Europas grænser. Her er CKU’s 10 forslag.
1) Arbejdet for tros- og religionsfrihed skal være rettighedsbaseret
Det vil sige: Tros- og religionsfriheden beskytter den grundlæggende menneskeret til at tro, til ikke at tro eller skifte tro. Arbejdet for tros- og religionsfrihed handler således ikke alene om dialog, tolerance og accept, men om den helt grundlæggende rettighed til at tro og tænke, som vi hver især vil. Denne rettighed tager afsæt i de Universelle Menneskerettigheders artikel 18 og den Internationale erklæring for Borgerlige og Civile rettigheders artikel 18.
2) Tros- og religionsfriheden skal fremmes som en del af de generelle menneskerettigheder
Det vil sige: Min tros- og religionsfrihed skal ikke krænke andres rettighed til samme tros- og religionsfrihed, eller deres ret til ligebehandling som kvinder, seksuelle minoriteter eller lign. Arbejdet for tros- og religionsfrihed skal indgå som en del af en samlet indsats for at sikre, at alle Menneskerettighederne overholdes
3) Tros- og religionsfrihed er en menneskerettighed, der først og fremmest beskytter mennesker, ikke guder
Det vil sige: Tros- og religionsfriheden beskytter ikke ’kristendom’ eller ’islam’ eller andre religioner eller trossamfund. Den beskytter vores allesammens individuelle, ukrænkelige rettighed til at tro- og tænke, som vi vil. At have tros- og religionsfrihed er derfor heller ikke det samme som at religiøs tænkning ikke må kritiseres eller udfordres.
4) Religiøse ledere er vigtige aktører, også som moralske duty bearers
Det vil sige: Når man taler om menneskerettigheder taler man ofte om ’right holders’ og ’duty bearers’ – altså dem som har rettigheder, og dem som har ansvar for at andre har rettigheder. Religiøse ledere har et særligt ansvar og en forpligtelse til at arbejde for, at tros- og religionsfrihed er tilgængelig for alle, også – og måske især – andre religiøse grupper eller livssynssamfund, end dem som de selv repræsenterer
5) Repræsentanter fra andre end trosbaserede organisationer skal inkluderes i arbejdet
Det vil sige: Tros- og religionsfrihed kan ikke opnås gennem samarbejdet med religiøse ledere eller institutioner alene. En bred palette af civilsamfundsorganisationer skal tænkes ind som samarbejdspartnere, og i det hele taget skal agendaen løftes ud af primært at eksistere i et mellemreligiøst rum.
6) Koordinering mellem medlemslande og EU-repræsentationerne
Det vil sige: Samarbejdet mellem medlemsstaternes ambassader og EU-repræsentationerne omkring beskyttelse og fremme af tros- og religionsfrihed skal styrkes. Eksempelvis gennem møder med repræsentanter fra livssynssamfund og religiøse organisationer.
7) Tros- og religionsfrihed skal tænkes ind, når EU indgår handelsaftaler med lande uden for Europa
Det vil sige: Økonomiske incitamenter kan være særdeles nyttige i forhold til at få nogle lande uden for EU i tale. Derfor skal respekt for og beskyttelse af tros- og religionsfriheden, inkluderes som et krav for indgåelse af handelsaftaler.
8) Særlige krænkere af tros- og religionsfrihed skal rammes med sanktioner som eksempelvis indrejseforbud i EU
Det vil sige: I de tilfælde, hvor fx udenlandske magthavere i særlig grad svigter deres ansvar for at sikre tros- og religionsfriheden, skal de ansvarlige og deres nærmeste familier fratages mulighed for indrejse, uddannelse i EU og eventuelle økonomiske midler skal indefryses. Lovgivningen for dette er på plads i EU, men kan bruges mere aktivt.
9) Tros- og religionsfrihed skal eksistere som både målrettet og tværgående prioritet i EU’s udviklingssamarbejde
Det vil sige: Indsatser for tros- og religionsfrihed skal både finde sted i specifikke projekter målrettet netop en sikring af tros- og religionsfriheden i en given kontekst og som led i andre projekter med helt andre formål. Fx kan tros- og religionsfrihedsaspekter med fordel tænkes ind i projekter, der egentlig primært har til formål at; sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, fred og forsoning eller adgang til uddannelse og sundhed.
10) Gode intentioner skal følges op af funding
Det vil sige: Tros- og religionsfriheden er under pres i store dele af verden og skal vi for alvor lykkes med at rykke på den dagsorden, skal der følge funding med. Dels midler til at iværksætte konkrete tros- og religionsfrihedsprojekter rundt om i verden, hvor behovet er størst. Dels midler til at sikre, at vi fortsat har adgang til den fremmeste viden og forskning på området.
Den vigtigste opgave for EU’s Special Envoy er således at sikre, at alle EU-institutioner, repræsentationer og medlemslande arbejder for en grundig implementering af EU guidelines for fremme af tros- og religionsfrihed fra 2013.
