Kommentar: Arbejdet for tros- og religionsfrihed er blevet kaldt ‘sindssygt vigtigt’ og ‘et område hvor Danmark kan være bannerførere’ af repræsentanter for den siddende regering. Men opbakningen ser ud til at forblive retorisk. I hvert fald er der ingen opprioritering af området at spore i finanslovsudspillet.
Ud af et samlet bistandsbudget på 17.446 milliarder er det positivt at bemærke, at støtten gennem civilsamfundsorganisationer øges fra ca. 936 mio. i 2021 til ca. 998 mio. i 2022. Men støtten til det konkrete projektbårne arbejde for tros- og religionsfrihed forbliver en post på bare 5 mio kr. årligt, som skal fordeles mellem det væld af civilsamfundsorganisationer (trosbaserede, såvel som sekulære), som finder det væsentligt at arbejde for, at tros- og religionsfriheden faktisk er en gældende rettighed for både dem, som tror, og dem, som ikke gør.
Ved flere lejligheder har ministre fra den siddende regering ellers understreget, at tros- og religionsfrihed og forfulgte religiøse minoriteter er en vigtig prioritet for regeringen.
”Alle rettigheder er vigtige, indbyrdes forbundne og kan ikke rangordnes, men retten til religions- og trosfrihed har været den lidt oversete rettighed. Mange har troet, at det ville blive irrelevant, i takt med at vi blev mere moderne og religionernes betydning ville aftage. Virkelighedens verden har vist sig at være en noget anden. I denne tid, hvor vi igen er ramt af militante islamisters terrorangreb i Europa, er det indlysende, at ytringsfriheden hænger uløseligt sammen med religions- og trosfriheden, for en forudsætning for at kunne ytre sig frit er jo også, at man kan tænke frit, herunder at vælge sin egen religion eller helt at fravælge religion,” sagde Udenrigsminister Jeppe Kofod 3. december 2020 i Folketingssalen.
Og Kofod stod ikke alene med sin prioritering af tros- og religionsfrihed som et vigtigt indsatsområde. Ved et møde i Netværket for Religion og Udvikling i foråret 2021 sagde ministeren for Udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen:
“85% af verdens befolkning er troende. Respekten for hinandens ret til at tro og tænke er nødvendige forudsætninger for ytringsfrihed. Begge rettigheder er ligesom forenings- og forsamlingsfriheden afgørende for et levende pluralistisk samfund og et frit og mangfoldigt civilsamfund – og dermed selve grundlaget for demokrati.”
Men selve grundlaget for demokrati er svært at lægge for kun 5 mio. kr. årligt.
Også trosbaserede aktørers engagement i udviklingssamarbejdet generelt har ellers været genstand for anerkendelse fra regeringen ved flere lejligheder. Ved føromtalte møde i Netværket for Religion og Udvikling, sagde Flemming Møller Mortensen:
”Samlet set, er det for mig klart, at vi skal udnytte det potentiale, der ligger i at samarbejde med trobaserede aktører i udviklingsbistanden, ikke mindst når det handler om at fremme demokrati og menneskerettigheder.”
I den udviklingpolitiske strategi, der i juni blev vedtaget med et bredt politisk flertal bag sig, nævnes trosbaserede aktører som vigtige i kampen for demokrati og menneskerettigheder, herunder tros- og religionsfrihed. Det er første gang at retten til tros- og religionsfrihed nævnes eksplicit i en udviklingsstrategi og det sker ikke bare en gang, men to gange.
“Vi vil fokusere på staters ansvar for at respektere og fremme forenings-, forsamlings-, tros-, religions- og ytringsfrihed, rum for politisk deltagelse og rimelige betingelser for at drive foreninger og medier,” lyder det.
Og senere i samme strategi:
”Vi vil bl.a. bygge på trosbaserede aktørers rolle i at fremme respekt for menneskerettigheder og demokrati, herunder fortsat fremme tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed for alle trossamfund, ikke-troende og mindretal.”
Det er svært at forestille sig, at to så kompetente politikere som Jeppe Kofod og Flemming Møller Mortensen faktisk tror, at ovenstående målsætninger kan nås for 5 mio kroner årligt.
CKU ønsker, at retten til tros- og religionsfrihed og forfølgelsen af forfulgte trosbasserede minoriteter skal have samme prioritet som andre lignende specifikke rettighedsagendaer som oprindelige folks rettigheder eller ytrings- og pressefriheden.
International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) har de seneste 10 år modtaget 19,8 mio. årligt i gennemsnit. De næste tre år er der afsat 16,4 mio. til deres vigtige arbejde for oprindelige folks rettigheder.
International Media Support (IMS), der arbejder for at gøre retten til pressefrihed og ytringsfrihed gældende globalt. De får årligt 18 mio. kr. af DANIDA-midlerne til dette vigtige arbejde.
CKU’s forslag er at anvende samme tilgang til tros- og religionsfrihed hvor:
1) Der gives kernebidrag til national (i syd) og international fortalervirksomhed, samarbejde med regionale og nationale netværk om projekter, der beskytter og fremmer retten til tros- og religionsfrihed, får de forfulgte en stærkere stemme internationalt og Danmark kan gøre en forskel. Arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de samme retningslinjer som tros- og religionsfrihedsvinduet og den danske strategi for tros- og religionsfrihed.
2) Puljen for tros- og religionsfrihed øges til 20 mio. årligt. Det vil betyde, at Danmark vil kunne gøre en forskel i konkrete lande og sikre, at tros- og religionsfrihed ikke forbliver en overset rettighed.
Ovenstående er en kommentar og er udtryk for CKU’s holdning. For mere information kontakt:
Politisk rådgiver Filip Buff Pedersen: 81724016
Kommunikationskonsulent Mette Høyer Eriksen: 81724015
Læs også ‘Uden tros- og religionsfrihed er ytringsfriheden overflødig’
