Af Katja Gunnertoft Bojsen, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
Ligestilling mellem kvinder og mænd går igen i en stor del af de projekter, vi i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde bevilger penge til. I Zambia arbejder Kirkernes Integrationstjenestes partner ACJ aktivt for at hjælpe unge piger ud af børneægteskaber og tilbage på skolebænken. I Burundi arbejder Baptistkirken sammen med Danner for at modarbejde vold mod kvinder i hjemmet og har en række gode erfaringer med at engagere de lokale præster i dagsordenen. I Etiopien har Promissio i en årrække arbejdet for at sætte en stopper for kvindelig omskæring og har samarbejdet med imamer, præster, ortodokse såvel som lutherske og unge med en ‘Ikke i vores navn’-kampagne, der skal stoppe det sociale og religiøse pres på de unge piger. I Tanzania har PULS arbejdet for at finde alternative overgangsritualer, som kan stå i stedet for omskæringen som markering af overgangen mellem børne- og voksenliv, samt alternativ indtægt for de kvinder hvis levebrød er afhængig af at indføre indgrebene.
I dag, 8. marts, markerer vi ligestillingen, og det er derfor anledning til at fremhæve alle disse gode projekter, som i årevis har sat sit tydelige præg vores netværks fælles dagsorden.
Samtidig er der grund til at se indad; hvad kan vi gøre for at nå endnu tættere på målet om ligestilling mellem mænd og kvinder? Der er for mange eksempler på, at kirker og kirkelige organisationer er og har været modstandere af forandringer, der fører til øget ligestilling. Både herhjemme og i det globale Syd bruges bibelske fortolkninger til at fastholde kvinder og piger i diskriminerende og undertrykkende strukturer i kirkerne og i samfundet generelt. Når vold mod kvinder og piger legitimeres eller skjules af kirkelige aktører, eller præster lader enker gå arveløse efter deres afdøde mand, påhviler der os som samarbejdspartnere et medansvar til at få det stoppet. Derfor er vi nødt til kontinuerligt at være opmærksom på, hvordan vi kan bruge vores stemme og vores indflydelse som kirker og kirkelige organisationer til at arbejde på også at være en del af løsningen.
Ligestilling er ikke en vestlig dagsorden, men en global, udviklingsmæssig og humanitær dagsorden. Ligestilling handler grundlæggende om at få alle med. Alligevel kan diskussioner om ligestilling og argumenterne for ligestilling godt nogle gange bære præg af et individualiseret vestligt eller legalistisk tankesæt. Og det kan gøre det sværere at vinde opbakning til ligestilling i nogle af de kontekster, vi arbejder i. Når vores fælles tro og tradition (mis)bruges til at argumentere mod kvinder og pigers ligestilling og rettigheder, har vi et stort ansvar og en unik mulighed for at være med til at skabe bæredygtige forandringer ved ud fra samme udgangspunkt at argumentere og arbejde for ligestilling. Ligestilling er også en teologisk dagsorden.
Som kirker og kirkelige organisationer kan vi skabe varige ændringer i folks holdninger og opfattelser til også meget komplekse spørgsmål. Hvis vi vil ligestillingen, må vi tage de svære samtaler i vores nære relationer, i vores kirker og i de samfund, vi er en del af.
Glædelig 8. marts!
