CKU har i 2024 modtaget et tilsagn fra Udenrigsministeriets kontor for Europæisk Naboskab om 3 mio. kr. til indsatser målrettet såkaldte nexusindsatser i Ukraine, Georgien, Moldova, Belarus, Armenien og Aserbajdsjan.
CKU åbner 22. april for ansøgninger til bevillinger til nexusindsatser i Ukraine og nabolandene. Nexusindsatser har til formål at bidrage til at styrke et lokalt civilsamfund, der beskytter alle borgeres rettigheder og overkommer etniske og religiøse splittelser med henblik på genopbygning og udvikling i Ukraine og de øvrige østlige naboskabslande.
Læs mere om Udenrigsministeriets naboskabsprogram her.
I den forbindelse lancerer CKU i dag en mindre opdatering af retningslinjerne for CKU-puljen, hvor der er tilføjet et afsnit om den nye modalitet. Læs de opdaterede retningslinjer her.
I dag lanceres også en separat ansøgningsportal for disse indsatser. Ansøgningsportalen kan tilgås her. Med henblik på at understøtte de allerede igangværende indsatser, kan der kun søges om indsatser med et budget på mellem 500.000 kr. og 1.000.000 kr. Der er ansøgningsfrist d. 21. maj kl. 23.39, og det forventes, at bevillingssystemet kan nå at behandle ansøgningerne inden sommerferien.