Partnership Conference

  • Projektnummer CKU-23-D-01
  • Bevillingshaver Brødremenighedens Danske Mission
  • Partner Moravian Church Tanzania Lake Tanganyika Province
  • Land Tanzania

På baggrund af mangeårigt samarbejde i Lake Tanganyika-området, har BDM og Moravian Church Lake Tanganyika (MCLT) bevæget sig hen imod at udarbejde en partnerskabsaftale. Tre repræsentanter fra BDMs ledelse, samt BDMs to missionærer i MCLT, vil mødes med MCLTs ledelse for at drøfte og efterfølgende formulere og underskrive en aftale om et fortsat forpligtende samarbejde. Gennem det langvarige samarbejde har BDM blandt andet bidraget med missionærer i provinsen og årlige besøg af seniorvolontører. Området var i mange år en del af den kæmpestore Vest-Tanzania-provins (Lake Tanganyika er senere blevet en selvstændig provins i Tanzanias Brødrekirke), hvor de første medarbejdere fra Danmark kom til i 1906. Desuden har BDMs samarbejde med MCLT indbefattet støtte til undervisning, uddannelse af kirkeledere og præster, arbejde for forældreløse børn foruden byggeri af kontorfaciliteter, herunder projektkontor. BDM forventer at afsøge muligheden for at etablere et primary health care projekt langs Tanganyikasøen inden for Kigoma Region. Herudover påregner BDM at yde en indsats i forhold til uddannelse af lokale håndværkere og udviklingsprojekter med særligt fokus på kvinder. BDM har i september 2022 ansat og udsendt et ægtepar som missionærer i provinsen. De vil være med til at tilse, at elementerne i den indgåede aftale vil blive bragt i spil.

Info

Periode 09/01/2023 – 10/01/2023

Bevilling 59.962,00

Projekttype Miniprogram

Projektkategori D - Partnerskabsaktiviteter

Verdensmål

  • 17. Partnerskab for fred