Efter at Udenrigspolitisk Nævn i marts besøgte CKU’s partnere CCI og tros- og religionsfrihedsprojektet i Indonesien, fik vi lejlighed til at stille Nævnets formand Michael Aastrup Jensen et par spørgsmål om hvordan han ser på vigtigheden af tros- og religionsfrihed. Udover at være formand for Udenrigspolitisk Nævn er Michael Aastrup Jensen også er Venstres udenrigs- og udviklingsordfører
Hvad gjorde indtryk på dig under besøget i Bandung?
”Den store samhørighed på kryds og tværs af de religiøse minoriteter, og den glæde der var til at arbejde sammen om at finde fælles løsninger. Det gjorde stort indtryk, ikke mindst fordi det var tydeligt, at det ikke var for vores skyld, men noget de forskellige repræsentanter for trossamfund oprigtigt brændte for.”
Hvorfor er arbejdet for tros- og religionsfrihed vigtigt?
”Projektet i Indonesien er jo i virkeligheden et klasse eksempel på, hvorfor det her er en vigtig dagsorden. Samarbejdet mellem forskellige religiøse grupperinger om at sikre tros- og religionsfrihed er et godt eksempel på noget, vi gerne vil have endnu mere af. Storimamen selv giver udtryk for, at selvom muslimer er majoritet i samfundet er der brug for at sikre, at forholdene for landets religiøse minoriteter er ordentlige. Der er brug for både interreligiøs dialog og målrettede indsatser for at beskytte religiøse minoriteter. Det har været en væsentlig dagsorden for Venstre også i tidligere regeringer og er det fortsat: Hvordan vi modarbejder forfølgelser af kristne og religiøse minoriteter. Det fokus skal vi holde fast i, men også skærpe.
Selvfølgelig skal tros- og religionsfrihed integreres med øvrige indsatser, når det giver mening. Men det er også vigtigt at huske, at dagsordenen om tros- og religionsfrihed og beskyttelse af religiøse minoriteter er rejst på baggrund af et politisk ønske fra især Venstre og Konservative. Og det er fortsat et politisk ønske, at det her en rettighed, der også skal stå alene.”
Hvordan synes du, Danmark fremover bør gribe arbejdet med tros- og religionsfrihed an?
”Det skal fortsat være en del af Danmarks udviklingspolitiske strategi, ligesom det er i dag, men der skal være endnu større fokus på det. Og vi ved også godt, at det også koster noget at sætte handling bag. Vi ved, at den pulje vi har sat af til tros- og religionsfrihedsprojekter bliver bestormet af gode ansøgninger. Der er en stor villighed til at løfte med på denne dagsorden og et kæmpe behov, som vi lige nu ikke kan dække. Derfor vil en forøgelse af puljen også være en af de ting, som Venstre vil tage med, når vi skal forhandle finanslov for næste år, hvilket vi snart skal i gang med.”
Hvad kan CKU gøre som paraply og netværk?
”Fortsætte med at gøre det arbejde, I gør. Det er vigtigt, som I gør, at holde fast i, at retten til tros- og religionsfrihed er en basal demokratisk ret, som Danmark selvfølgelig skal arbejde for ude i verden, lige så vel som vi arbejder for kvinders rettigheder og LGBT-rettigheder.”
Hvad vil du gøre som udenrigs- og udviklingsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn?
”Jeg vil sørge for, at det bliver skrevet ind i den kommende udviklingspolitiske strategi som en større prioritet, og at det tænkes ind i vores arbejde med en Afrika-strategi. Desuden vil jeg arbejde for, at vi skal have en større pulje til tros- og religionsfrihed. Det er de tre punkter, jeg har på min liste i forhold til denne dagsorden.
I Venstre har vi tre overordnede politiske mål for udviklingsarbejdet. Ungeinddragelse, naboskabet med Rusland og beskyttelse af religiøse minoriteter. Så det er ikke bare en vigtig dagsorden, når jeg taler med jer i CKU. Det her er en af vores tre vigtigste prioriteter for Danmarks udviklingspolitik.”
