Foto: Communion of Churches in Indonesia
“One – two – threeee…. One – two – threeee…,” den sætning har jeg hørt utroligt mange gange i sidste uge, hvor jeg var i Jakarta, Indonesien som en del af en delegation, der repræsenterede Danmark ved den fjerde interreligiøse dialog mellem Danmark og Indonesien. I fem dage besøgte vi indonesiske politikere, religiøse ledere og civilsamfundsorganisationer. Hver gang et møde var slut blev der stillet op til det obligatoriske gruppebillede. For de fleste danskere lyder det måske lidt formelt og akavet, men i Indonesien er det normalt og uundgåeligt – som Indonesiens viceudenrigsminister, Arrmanatha Nasir, sagde med et smil, da vi var til et møde på hans kontor: ”Hvis ikke, der bliver taget et gruppebillede, har dette møde slet ikke fundet sted!”
Efterhånden som dagene gik, vænnede vi i delegationen os til de mange billeder. Sammen med mig var repræsentanter fra det danske udenrigsministerium og den danske ambassade i Indonesien og repræsentanter fra det danske foreningsliv og universitetsverden, og som nævnt deltog vi i den fjerde interreligiøse dialog mellem Danmark og Indonesien – et vigtigt møde, der foregår som en central del af det bilaterale arbejde mellem de to lande.
Noget af det særlige, jeg tager med mig hjem fra Indonesien, er den enorme gæstfrihed, som vi mødte overalt. Et af de steder, hvor gæstfriheden mødte os, var hos Communion of Churches in Indonesia (CCI), hvor hele delegationen blev budt velkommen ved at få hængt batik-tørklæder om halsen. CCI og CKU havde fra 2019-2023 et samarbejde om tros- og religionsfrihed, som var støttet af Udenrigsministeriet. Samarbejdet var en del af startskuddet til CKU’s pulje for tros- og religionsfrihed og har været meget vigtig for CKU’s læring og arbejde om og med tros- og religionsfrihed. Mødet med CCI var således et af de møder, jeg havde set mest frem til.
Derfor gjorde det også stort indtryk på mig, da CCI fortalte om det arbejde, de har lavet, efter at projektsamarbejdet med CKU stoppede i 2023. Blandt andet er en koalition af organisationer og interessenter, der arbejder med tros- og religionsfrihed, som blev startet i samarbejde med CKU, vokset fra 70 til 150 organisationer, og den er i dag meget aktiv i fortalerarbejdet på vegne af Indonesiens mange religiøse minoriteter. Dertil er kommet en task force, som kan støtte op, når der sker overtrædelser af retten til tros- og religionsfrihed, og den hjemmeside, der blev oprettet i samarbejde med CKU, med formålet at vise aktuelle ToRF-overtrædelser på et kort over Indonesien vedligeholdes fortsat.
Senest har koalitionen hjulpet NORFoRBs læringsplatform for Tros- og religionsfrihed med at oversætte materialet ”Local Changemakers Course” til Bahasa Indonesisk, og i efteråret planlægger de selv at gøre brug af materialet i flere lokalområder. Det gjorde som sagt stort indtryk på mig at se, hvordan det lille frø, der blev plantet tilbage i 2019, er vokset til ikke bare en plante, men et fint træ med masser af forgreninger.
Under mødet var der også repræsentanter fra nogle af de religiøse minoritetsgrupper i Indonesien, og flere kunne fortælle, at selvom regeringen investerer meget i at fastholde den interreligiøse sameksistens i landet, er der fortsat udfordringer. For eksempel er der steder på Sumatra i Aceh-provinsen, hvor der er indført sharialovgivning – ikke kun for muslimer, men også for ikke-muslimer. Det resulterer for eksempel i tvungen hovedbeklædning for kvinder og et forbud mod at bygge kirker, templer og andre religiøse bygninger i provinsen. Samtidig har flere af de eksisterende ikke-muslimske menigheder i provinsen været udsat for deciderede angreb. I andre dele af Indonesien, hvor majoriteten er kristne, kan det også være vanskeligt for muslimer at få lov til at bygge en moske.
Derfor er det så vigtigt og opmuntrende, at koalitionen for tros- og religionsfrihed vokser og er aktiv. Det betyder, at der er hjælp at hente for dem, der diskrimineres eller udsættes for angreb uanset deres tro og religiøse ståsted. Hvis én minoritetsgruppe står alene frem, gør de sig mere sårbare, men når flere minoriteter går sammen og taler for hinandens rettigheder, står de stærkere overfor dem, der modarbejder deres frihed og rettighed til ikke at tro eller at tro anderledes.
Indonesien er langt i arbejdet for tros- og religionsfrihed, og som det mest folkerige land med muslimsk majoritet (+87%) er Indonesien på mange måder et foregangsland, når det kommer til religiøs sameksistens eller foreksistens, som det også kaldes i landet (altså ikke bare at eksistere sammen med hinanden, men at eksistere for hinanden). Der er en stærk tradition og et stærkt ønske om, at de mange kulturer og religioner i Indonesien holdes sammen af et nationalt fællesskab. Arbejdet med tros- og religionsfrihed er derfor yderst vigtigt for, at de uundgåelige udfordringer med blandt andet religiøs identitet, interreligiøse ægteskaber, retten til at bygge bedehuse, ekstremisme osv. kan blive adresseret, og så ”dialogen ikke blot ender ved samtalen,” som Ambassadør Dr. Darmanshah Djumala udtrykte det til den officielle interreligiøse dialog, der fandt sted mandag. Det arbejde håber jeg, at Danmark vil støtte op om i det fremtidige samarbejde med Indonesien.
Og for at vende tilbage til de mange pæne gruppebilleder taget på turen, så vil jeg vove at påstå, at de repræsenterer noget ægte og reelt, nemlig at det er muligt at finde en form for enhed i diversiteten, og at det er godt at fastholde den. Men skal enheden være bæredygtig og mere end blot et flot gruppebillede, er det måske endnu vigtigere, at der er civilsamfundsaktører og alliancer, der ser bag om disse billeder, får nuancerne frem, og som tør at italesætte og adressere de udfordringer, der også er, når vi lever sammen på tværs af religion og tro.
_____________________________________________________________________________________________________
Med i den danske delegation var:
- Steen Frimodt Nielsen, Danmarks Ambassadør til Indonesien og ASEAN
- Per Brixen, souschef på Den Danske Ambassade i Jakarta
- Marcus Taulborg, kontorfuldmægtig i Udenrigsministeriets enhed for Tros- og Religionsfrihed.
- Dr. Naveed Baig, forsker ved Oslo Universitet og Imam i Dansk Islamisk Center.
- Sigrid la Cour Sonne, Folkekirke og Religionsmøde
- Margrethe Vestergaard, Fredens Hus i Aarhus
- Daniel Nygaard Madsen, International Chef i CKU.
