Foto: Asta Handberg
I forårsrunden 2026 har CKU bevilliget støtte til en bred vifte af projekter under både CKU-puljen og puljen for tros- og religionsfrihed (ToRF-vinduet).
Samlet er der uddelt godt 14 mio. kr. til 15 projekter i Afrika, Asien og Mellemøsten, som arbejder med fredsopbygning, tros- og religionsfrihed, klimatilpasning, fødevaresikkerhed, ligestilling og børnebeskyttelse i nogle af verdens mest sårbare kontekster.
For CKU-puljen er der bevilget over 8,5 mio. kr. til ni projekter, mens der samtidig har været stor efterspørgsel med støtteværdige ansøgninger for næsten 10 mio. kr., som ikke kunne imødekommes. I ToRF-vinduet har det helt ekstraordinært været muligt at støtte alle kvalificerede ansøgninger i denne runde. Her er der bevilliget knap 6 mio. kr. til seks projekter.
På tværs af puljerne arbejder projekterne med at styrke lokale fællesskaber, fremme dialog og rettigheder og skabe mere bæredygtige og inkluderende samfund.
Herunder kan du læse om de projekter, der har fået støtte i CKU’s forårsrunde 2026.
CKU-puljen:
I forårsrunden 2026 har CKU bevilliget støtte til ni spændende projekter under CKU-puljen, der arbejder med trosbaseret fredsarbejde, klimatilpasning og fødevaresikkerhed, børnebeskyttelse og ligestilling mellem kønnene.
Samlet set er der bevilget over 8,5 mio. kr. til projekter i Sydsudan, Kenya, Rwanda, Burundi, Zimbabwe, Sri Lanka og Tanzania.
Samtidig har vi måtte afvise støtteværdige ansøgninger for 9,8 mio. kr.
Reconciliation and Conflict Prevention 2.0 (Sydsudan)
MAF Danmark / MAF International – Bevilling: 984.341 kr.
Styrker forsoning og konflikthåndtering i Sydsudan, hvor borgerkrig og etniske konflikter præger lokalsamfund. Deltagere lærer ikke-voldelig konflikthåndtering og bearbejder traumer, mens nye facilitatorer uddannes til at nå afsides områder.
Positive Parenting for Safe, Nurturing, and Resilient Families in Zimbabwe (Zimbabwe)
Viva Danmark / Viva Network Zimbabwe (VNZ) – Bevilling: 1.244.284 kr.
Fremmer positiv og ikke-voldelig opdragelse i Zimbabwe. Projektet træner forældre og ledere i børns rettigheder og styrker lokale fællesskaber gennem forældrenetværk – med fokus på fædre og familier med børn med handicap.
Baringo-FGM phase 3 (Kenya)
International Aid Services Denmark / Free pentecoastal fellowships in Kenya (FPFK) – Bevilling: 1.498.825 kr.
Arbejder for at afskaffe kvindelig omskæring i Baringo gennem samarbejde mellem myndigheder, lokalsamfund og religiøse ledere. Fremmer alternative overgangsritualer og styrker lokalt ejerskab.
TEKANA (Rwanda)
Baptistkirken i Danmark / AEBR – Baptistkirken i Rwanda – Bevilling: 1.408.728 kr.
Styrker fødevaresikkerhed, klimaresiliens og økonomi blandt småbønder i Gasabo, Rwanda. Kombinerer bæredygtigt landbrug, opsparing/lån og lokal dialog med myndigheder.
Dukore 3 (Burundi)
Baptistkirken i Danmark / Union of Baptist Churches in Burundi – Bevilling: 1.439.164 kr.
Forbedrer fødevaresikkerhed og ernæring i landdistrikter i Burundi gennem landbrugsgrupper, opsparingsfællesskaber og lokal organisering. Styrker modstandskraft og samarbejde med myndigheder.
The Migori Female Households Empowerment Project (Kenya)
Assist / EPTF – The Navigators Kenya – Bevilling: 524.400 kr.
Styrker økonomien i kvindeledede husholdninger i Migori gennem finansiel træning, opsparingsgrupper og grønne indtægtskilder.
Safe Homes – Stronger Communities (Sri Lanka)
Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) / LEADS Sri Lanka – Bevilling: 499.999 kr.
Styrker børnebeskyttelse og familiers modstandskraft i Kannakipuram og Ponnahar. Projektet forebygger unødvendig institutionsanbringelse ved at opbygge forældres, lokalsamfunds og myndigheders kapacitet og adressere de sociale og økonomiske årsager til familieseparation.
Restoring Futures: A Church-Led Initiative for Teen Mothers’ Care and Empowerment (Tanzania)
Luthersk Missionsforening / Evangelical Lutheran Church Tanzania, Eastern and Coastal Diocese – Bevilling: 499.990 kr.
Styrker unge mødres trivsel og økonomiske muligheder i Temeke og Ubungo. Projektet tilbyder psykosocial støtte, forældrekurser, livs- og erhvervskompetencer samt opsparingsgrupper for at reducere stigma og øge familiernes modstandskraft.
Lamu Peace Resilience Project (Kenya)
International Aid Services Denmark / Free pentecoastal fellowships in Kenya (FPFK) – bevilling: 499.548 kr.
Fremmer fredelig sameksistens og social sammenhængskraft i Witu gennem trosbaseret fredsarbejde. Projektet styrker lokalt samarbejde mellem borgere og myndigheder, etablerer tidlige varslingssystemer og tilbyder dialog, træning og psykosocial støtte.
Ved denne ansøgningsrunde blev større projekter med et vægtet gennemsnit på mindst 3,9 point pr. kriterie og mindre projekter med mindst 3,34 point bevilget i CKU-puljen
Puljen for tros- og religionsfrihed (ToRF-Vinduet):
I 2025 modtog CKU en ekstraordinær tillægsbevilling fra Udenrigsministeriet på fem mio. kr. til puljen for tros- og religionsfrihed. Det betød, at vi kunne tildele flere bevillinger og dermed nedsætte mængden af genansøgninger i 2026.
Derfor har vi i forårsrunden 2026 kunne bevillige støtte til alle ansøgere under puljen for tros- og religionsfrihed.
Der er bevilliget støtte for lige under 6 mio. kr. til projekter i Sri Lanka, Palæstina, Tanzania, Kenya og Nigeria.
Empowering Minority Women of Faith to Defend FoRB in Sri Lanka (Sri Lanka)
Frederiksberg Integrations Forening / National Councel Evangelical Alliance Sri Lanka, (NCEASL) – bevilling: 1.471.076 kr.
Styrker minoritetskvinders mulighed for at forsvare tros- og religionsfrihed. Projektet træner kvindelige ledere og jurister, opretter juridisk rådgivning og øger bevidstheden om diskrimination og rettigheder.
Strengthening Interreligious and Multiethnic Reconciliation to Advance Freedom of Religion or Belief (Palæstina)
Den Danske Israelsmission / Musalaha – bevilling: 999.995 kr.
Styrker tros- og religionsfrihed gennem forsoning mellem palæstinensiske muslimer og kristne samt jødiske israelere. Projektet samler deltagere i dialog, træning og fælles aktiviteter for at fremme forståelse og ikke-voldelig forandring.
Enhanced Freedom of Religion or Belief (FoRB) among Faith Communities in Singida, Tanzania (Tanzania)
International Aid Services (IAS) / Singida Town Centre Church (STCC) – bevilling: 999.714 kr.
Styrker tros- og religionsfrihed i Singida ved at samle religiøse ledere, kvinder, unge og myndigheder i tværreligiøse netværk. Projektet fremmer dialog, fælles økonomiske aktiviteter og øget tillid.
The Imani Zetu Project: Faith Communities Transforming FoRB and Gender Justice on Kenya’s Coast (Kenya)
Danmission / Coast Interfaith Council of Clerics (CICC) Trust, The Circle of Concerned African Women Theologians – bevilling: 1.500.000 kr.
Styrker tros- og religionsfrihed og kønsretfærdighed gennem interreligiøs dialog, ledertræning og evidensbaseret fortalervirksomhed. Projektet engagerer religiøse ledere, kvinder og unge i politisk påvirkning.
Together in Faith and Freedom (Nigeria)
Spedalskhedsmissionen / The Leprosy Mission Nigeria – bevilling: 516.079 kr.
Reducerer religiøst relaterede konflikter og diskrimination i Niger State. Projektet arbejder med dialog, træning, tidlig varsling og støtte til ofre for at styrke fredelig sameksistens.
Towards strengthening respect for and protection of FoRB in Eastleigh Area of Nairobi in Kenya (Kenya)
Danish Minorities’ Center for Human Rights and Development / Peace At Heart Initiatives Network – bevilling: 499.978 kr.
Styrker tros- og religionsfrihed i et tæt og mangfoldigt byområde præget af lav tillid. Projektet træner kvindelige fortalere og religiøse ledere, fremmer dialog og styrker ansvarlighed hos myndigheder.
Ved denne ansøgningsrunde opnåede større projekter med mindst 60 point og mindre projekter med mindst 45 point bevilling i ToRF-vinduet.