Regeringens finanslovsudspil: 10 mio. kr. til CKU-puljen

Foto: Ole Ramsing

Regeringen præsenterede i fredags deres udspil til finansloven for 2026. En finanslov, der blandt meget andet lover et mærkbart løft af puljerne, herunder CKU-puljen, som står til at blive opjusteret med 10 mio. kr. 

Styrkelse af CKU-puljen

Den politiske prioritering af CKU-puljen er en tydelig anerkendelse af det solide og vigtige arbejde, som vores medlemmer og deres partnere udfører hver dag. Med det økonomiske løft får CKU’s medlemmer og partnere endnu bedre muligheder for at styrke deres indsats inden for det trosbaserede udviklingssamarbejde. 

“Regeringens forslag markerer et vigtigt skridt i retning af at styrke det folkelige udviklingssamarbejde. I CKU glæder vi os over, at finansloven indeholder et løft til CKU-puljen. Det er en klar anerkendelse af den rolle, vores medlemmer og deres partnere spiller i dansk udviklingssamarbejde,” siger Katja Gunnertoft Bojsen, sekretariatsleder i CKU. 

Hun understreger samtidig, at finanslovsforslaget følger op på den udviklingspolitiske strategi, der blev vedtaget før sommerferien. Strategien fremhæver netop folkeligt engagement og lokalt lederskab som centrale prioriteter – og med det økonomiske løft får CKU nu mulighed for at omsætte strategien til konkret handling. 

Et løft til puljerne

Folkelig forankring og lokalt lederskab var ligeledes hovedtemaet i det fælles høringssvar, som CKU indsendte sammen med Danske Handicaporganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd og CISU i forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Her anbefalede vi blandt andet et løft af puljeordningerne som et middel til at fremme lokal ledet udvikling og folkelig opbakning. Det samme tema gjorde sig gældende i et fælles brev sendt til ministeriet og de udviklingspolitiske ordførere, som anbefaler et konkret løft af puljeorganisationerne på 100 mio. kr. 

Derfor er det også en glædelig nyhed, at både Danske Handicaporganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd og CISU står til at få et betydeligt løft i finanslovsudspillet. Det vidner om en vigtig opprioritering af civilsamfundets engagement i udviklingssamarbejdet – en opprioritering, som CKU hilser velkommen. 

“De fire puljer repræsenterer tilsammen ’udvikling i øjenhøjde’, som kan forstås af almindelige mennesker både hjemme og ude. Med det nye løft i finansloven får alle puljerne mulighed for at udvide og styrke vores partnerskaber. Det er en investering i demokrati, rettigheder og lokalt ejerskab – og i et civilsamfund, der står stærkt både i Danmark og globalt,” siger Katja Gunnertoft Bojsen. 


Læs mere om løftet til CKU-puljen her: Kirkeligt udviklingscenter løftes med 10 millioner kroner | Kristeligt Dagblad

Partnerskabskonference i Tanzania udskydes på grund af den aktuelle situation i landet 

Fokus på tros- og religionsfrihed ved international konference på Diakonissestiftelsen  

Stort pres på ToRF-vinduet ved efterårets ansøgningsrunde

EU bør styrke indsatsen for tros- og religionsfrihed

Generalsekretær i All African Conference of Churches: Hvem siger, at der er brug for afkolonialisering?

Regeringens finanslovsudspil: 10 mio. kr. til CKU-puljen

Danmarks ambassadør i Nigeria: ”Det giver legitimitet at være trosbaseret”

H.M. Dronning Mary besøger CKU-støttet safehouse for overlevere af menneskehandel

Verden i opbrud – partnerskaber i udvikling