Siden Tanzanias præsidentvalg den 29. oktober har der været store uroligheder og usikkerhed i landet. Ifølge FN er hundredvis blevet dræbt og tilbageholdt i forbindelse med demonstrationer mod landets regering og præsident, Samia Suluhu Hassan.
Mens internationale organisationer, ikke mindst FN, kræver handling og undersøgelser af urolighederne, spiller kirkerne en afgørende rolle som moralske og civile aktører nationalt. Allerede inden valget udstedte den katolske kirke klare retningslinjer i et forsøg på at beskytte kirkens neutralitet og troværdighed: præster og nonner måtte ikke deltage i kampagner eller støtte kandidater.
Og under valget og de efterfølgende uroligheder har kirken forsøgt at være en stemme for retfærdighed og har fordømt vold og overdreven magtanvendelse mod demonstranter.
CKU’s internationale chef, Daniel Nygaard Madsen, der selv har boet en årrække i landet og taler swahili, følger situationen tæt. Ifølge ham, bør man ikke underkende kirkens rolle.
“Kirkerne er ikke blot religiøse institutioner – de er civilsamfundsaktører, der balancerer mellem pastoral omsorg og politisk mod,” siger han.
Også internationalt, blandt andet gennem Kirkernes Verdensråd (World Council of Churches), har kirken forsøgt at lægge pres på den tanzanisk regering for dialog og forsoning.
Risikoen for en religiøs konflikt
Daniel Nygaard Madsen er løbende i kontakt med CKU’s medlemsorganisationer og partnere, der arbejder i landet.
”Vores medlemsorganisationer, som har tæt kontakt til deres partnere i landet, fortæller om folk, der ikke kan få deres savnede pårørende udleveret, og rygter om massegrave og uofficielle drabstal,” siger han og fortsætter, ”men vores medlemsorganisationer fortæller også, at hverdagen går sin gang – at folk tager på arbejde, passer deres vejboder, skole, uddannelse og så videre.”
Han understreger, at han lige nu holder særligt øje med den religiøse dimension af konflikten.
”Det er værd at holde øje med, hvordan de religiøse grupperinger positionerer sig i forhold til konflikten. Der er en risiko for, at holdningerne til henholdsvis demonstranter og regering polariseres langs de religiøse linjer, ligesom vi har set i flere andre afrikanske lande,” siger han.
På nuværende tidspunkt har muslimernes religiøse råd, BAKWATA, for eksempel i højere grad kritiseret demonstranternes brug af vold, mens TEC, som er det katolske bisperåd, i højere grad har kritiseret regeringen og dens håndtering af urolighederne.
Kirkerne som demokratisk stemme
Den Katolske kirke i Tanzania har mere end 23 mio. medlemmer, hvilket svarer til 30 procent af befolkningen. Derfor var der var mange der lyttede, da den katolske ærkebiskop, Jude Thaddeus Ruwa’ichi, skarpt fordømte brugen af dødelige våben mod demonstranter og blandt andet sagde “The punishment for protests is not to shoot and kill”.
“Det er stærke ord fra en katolsk biskop, der taler med stor autoritet,” siger Daniel Nygaard Madsen og fortsætter ”Når kirken bruger så stærke ord, er det ikke kun teologisk overbevisning – det er også politisk mod.”
Han fremhæver, at der er brug for en stærk og forsonende stemme i landet lige nu.
”Vores medlemsorganisationer fortæller, at især de unge i landet håber og beder til, at demonstrationerne vil få regeringen til at ændre syn på deres egne metoder og åbne op for at man kan samarbejde på tværs af politiske og religiøse skel,” siger han og fortsætter: ”Der er brug for forsoning, men ikke en overfladisk forsoning, der blot lægger låg på urolighederne, men en dyb forsoning, der også adresserer den uretfærdighed, der er årsagen til, at de unge og andre har valgt at boykotte valget og at kræve valgreformer ”
På Tanzanias uafhængighedsdag den 9. december er der planlagt nye demonstrationer landet over.
”Vi håber, at demonstrationerne og regeringens respons på dem forbliver fredelige og ikke udvikler sig til endnu en bølge af vold,” afslutter Daniel Nygaard Madsen.
